Find AMU-kurser


Efteruddannelse.dk
Alle virksomheder skal pr. 1. januar 2010 tilmelde deres medarbejdere til AMU-kurser via uddannelsesportalen efteruddannelse.dk.  Efteruddannelse.dk er en tilmeldingsside for AMU-kurser, der udbydes af tekniske skoler, handelsskoler, sosu-skoler og landbrugsskoler. AMU-kurser udbudt af professionshøjskoler og private udbydere, fx køreskoler, finder du som hovedregel kun på uddannelsesguiden.dk. Som privatperson kan du også tilmelde dig via denne portal, men du kan også kontakte den enkelte udbyder for at få information om og blive tilmeldt AMU-kurser.

Uddannelsesguiden.dk
Uddannelsesguiden.dk er en generel guide til alle uddannelser i Danmark. Her kan du finde information og vejledning om erhverv, uddannelser, kurser og efteruddannelse. Du kan også finde frem til samtlige AMU-skoler og få et overblik over, hvem der udbyder hvad.


Uddannelsesadministrationen.dk

Du kan besøge uddannelsesadministration.dk, der er en uddannelsesdatabase for arbejdsmarkedsuddannelser. Her finder du flere oplysninger om arbejdsmarkedsuddannelserne i Danmark samt en oversigt over godkendte AMU-udbydere. Hjemmesiden er primært for fagfolk til administration af arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.