Tilskud til virksomheder der har ansat voksenlærlinge

Voksenlærlingeordningen, der giver tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, er ændret med beskæftigelsesreformen gældende fra 1/1 2015, så ordningen styrkes for ledige og ufaglærte beskæftigede.

Tilskuddet gives til arbejdsgiveren i de perioder, hvor voksenlærlingen er i praktik hos arbejdsgiveren. Det er ikke alle arbejdsgivere, der vil være berettigede til tilskud fra voksenlærlingeordningen.

I de perioder, hvor voksenlærlinge er på skoleophold, kan arbejdsgiveren modtage lønrefusion efter reglerne i lov om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag (AUB).

Derudover gælder det at: 

  • Lærlingen skal være fyldt 25 år på det tidspunkt, uddannelsen påbegyndes.
  • Tilskuddet er på 30 kr. i timen for ufaglærte ledige, som har mindre end to måneders ledighed samt for ufaglærte beskæftigede. Virksomheden kan få tilskud i op til de første to år af uddannelsesperioden. Uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft (voksenlærlingelisten).
  • Tilskuddet er 40 kr. i timen, for ufaglærte ledige, som har mindst 2 måneders ledighed, og virksomheden kan få tilskud i hele uddannelsesperioden.
  • Tilskuddet er på 40 kr. i timen for ledige med forældet uddannelse, som har været ledige i mindst to måneder og for faglærte ledige i mindst 12 måneder, og virksomheden kan få tilskud i hele uddannelsesperioden.
  • Virksomheder kan ikke få tilskud til at ansætte voksenlærlinge, som er i beskæftigelse, og som allerede har en uddannelse.
  • Virksomheden kan søge om tilskud til voksenlærlinge, der ikke er startet endnu. Kopi af underskrevet uddannelsesaftale vedlægges ansøgningen.
  • Hvis virksomheden søger om tilskud, efter at voksenlærlingen er startet, kan virksomheden kun få tilskud fra det tidspunkt, ansøgningen modtages i jobcentret. Betingelserne for at få tilskud skal være opfyldt på det tidspunkt, uddannelsesaftalen er indgået.

Denne form for tilskud er underlagt EU's de minimis regler.

Omkring lønrefusion for skoleperioder (AUB) gælder:

  • For elever under erhvervsuddannelse for voksne ydes refusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusionen ud fra takster, der gælder for elever under 25 år.

> Oversigt over uddannelser, hvor der kan gives tilskud til arbejdsgivere med voksenlærlinge.

Listen er opdateret den 1. januar 2015.

Vejledning til voksenlærlingeordningen
Download Vejledning til voksenlærlingeordningen

Lærlingebonus
Derudover yder uddannelsesfondene under ATL og DTL en lærlingebonus på 10.000 kr. til medlemsvirksomheder, der tager lærlinge ind - både unge og voksne. Dette gælder pt. for aftaler, der er indgået i perioden 2005-2015. Bonussen udbetales, når lærlingen har fået sit svendebrev.

 

 

 

 

 

 

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag