Mentoruddannelse

GoddagMange virksomheder gør en stor og værdifuld indsats i forhold til at tage godt i mod deres nye lærlinge. Og de gør sig mange overvejelser i forhold til, hvordan lærlingens uddannelse skal gribes an, og hvordan man sørger for at få vedkommende bedst muligt integregret i virksomheden og fællesskabet. Men mange virksomheder har også store udfordringer i forhold til at uddanne deres lærlinge og er ikke godt nok rustede til at tage i mod den lærling, de har indgået en aftale med. De har ikke et godt nok indblik i, hvad der kendetegner de unge i dag, og der gøres ikke de store overvejelser i forhold til, hvordan uddannelsen af de unge skal gribes an.

Det tredje tiltag omhandler derfor et øget fokus på uddannelse af dygtige mentorer i transportbranchen. Her skal der skræddersyes en mentoruddannelse til transportvirksomheder, hvormed ambitionen er at ruste chauffører og andre medarbejdere i transportbranchen med stor erfaring til at være mentorer for nye lærlinge. Udover faglige relevante øvelser, skal kurset desuden sammensættes af øvelser i rådgivning, konflikthåndtering, positiv psykologi mm. Kurset kommer også til at byde på særlige beskrivelser af lige præcis den gruppe unge, der tager en transportuddannelse, så virksomhederne bliver bedre i stand til at minimere og håndtere eventuelle udfordringer.  

Uddannelsen skal som udgangspunkt udbydes inden for AMU‐systemet, hvor deltagerne møder op fysisk og deltager i et forløb på 3‐5 dage.

Til uddannelsen bliver der også udviklet et e-learningmodul til dem, der har interesse for emnet, men som ikke har tid og økonomi til at investere i den fulde uddannelse. Dette e‐learningmodul skal også kunne fungere som en appetitvækker og skabe interesse for at gennemføre det fulde kursus. Det vil blandt andet blive gjort tilgængeligt via tur.dk.

Lancering: september 2015



 

Succes på vejen

SPV

'Succes på vejen' handler om det gode lærlingeforløb og rummer flere forskellige tiltag.

Læs mere - klik her.

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag