Havne- og terminalarbejder
Som faglært havne- og terminalarbejder er man specialiseret
inden for håndtering, lastsikring, lastning og losning af gods på
havne og terminaler.
Den faglærte forstår betydningen af en optimal logistik- og
kvalitetsstyring. Med sin viden kan den faglærte medvirke til at
sikre en effektiv styring af virksomhedens logistik og til at sikre
et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Den faglærte kan udføre alle almindelige og komplekse
arbejdsopgaver, der kendetegner en moderne havn og terminal;
herunder benytte diverse køretøjer, maskiner og udstyr efter
gældende regler og styringssystemer.
Varighed
Uddannelsen varer 2½ år i alt og består af skoleuddannelse og
praktisk uddannelse i virksomheden. Uddannelsens 1. trin varer 1½
år. Efter 1. trin opnås kompetence som havnemedhjælper.
Læs mere om uddannelsen til havne- og terminalarbejder på
uddannelsesguiden.dk

