Lærling - EUD for unge
Erhvervsuddannelse er uddannelse med den hensigt at blive faglært inden for et bestemt område. TUR har fastsat de krav, som er gældende for at blive faglært inden for transportområdet.
Transporterhvervet tilbyder 12 faglige uddannelser inden for transport. Uddannelserne, som tager 3 år, veksler mellem undervisning på skole og praktisk uddannelse i en virksomhed. Den retter sig mod alle unge, der har mod på at tage fat. Forudsætningen for at starte er blot, at du nærmer dig 18 år, har et normalt helbred/syn og har lyst til kaste dig ud i 3 lærerige og udfordrende år.
Med en transportuddannelse får du:
- en bred faglig uddannelse, som gør det muligt at søge beskæftigelse inden for stort set hele transportbranchen
- en faglig uddannelse med alle relevante kørekort og alle nødvendige certifikater
- en uddannelse, så du fagligt, teknisk og teknologisk er klædt godt på til fremtidens transporterhverv
Grundforløb og hovedforløb
Alle transportuddannelserne har den samme indgangsport i
grundforløbet Transport og logistik. Det varer normalt ½ år.
Dernæst fortsættes på hovedforløbet, hvor det er muligt at uddanne
sig inden for disse områder: Lager - Chauffør - Personbefordring
- Lufthavn - Redder - Bane.
Alle uddannelserne varer 3 år. Hovedforløbet består af en række obligatoriske og valgfri moduler. De valgfri moduler vælger lærling og virksomhed i fællesskab, sådan at uddannelsen målrettes netop deres behov. Efter et år på hovedforløbet er der mulighed for afstigning med kompetence.
Lærekontrakt
For at gennemføre en transportuddannelse skal der tegnes en
uddannelsesaftale (lærekontrakt) med en godkendt virksomhed.
Uddannelsesaftalen skal senest være tegnet ved starten af
hovedforløbet, hvor det er tid til at gå i praktik.
Vilkår under uddannelsen
Når man har tegnet en lærekontrakt, udbetales der løn under hele
uddannelsen (også under skoleopholdene) fra det tidspunkt
kontrakten træder i kraft. Som lærling ansættes man efter gældende
overenskomst. Når man går på skole i grundforløbet uden
lærekontrakt, er man omfattet af SU-reglerne.
Hvad kan man som faglært?
Læs mere om uddannelsen i TURs faktablade.

