Censorkonferencer

30. juni 2013

TUR har i samarbejde med TEC netop afholdt to konferencer for censorer inden for erhvervsuddannelserne på lufthavnsområdet.

TUR og TEC har sammen planlagt to konferencedage for censorer inden for lufthavnsområdet. Den første del af konferencen, der blev afholdt tirsdag den 18. juni, henvendte sig til censorer, der er godkendt til et eller flere af specialerne: Aircraft Servicing, Airport service, Baggage sorting, Brand og redning. Torsdag den 27. juni blev den sidste del af konferencen afholdt med afsæt i specialerne: Cargo, Fuel, Bagage (Baggage loading), Cleaning.

I alt har 36 censorer deltaget i konferencerne, hvor der blandt andet har været emner som kort gennemgang af EUD lovgivningen, lufthavnsoperatøruddannelsen, censorens rolle, brug af karakterskala og afvikling af svendeprøver på programmet. Derudover har censorerne deltaget i gruppearbejde med henblik på at opnå enighed om et nationalt niveau i de enkelte specialer samt at få udarbejdet tjeklister til brug ved prøven i de enkelte specialer.

Medlem af brancheudvalget inden for lufthavnsområdet Mads Brichstein Bay fra Billund Lufthavn, som er censor på flere specialer, udtrykte meget stor tilfredshed med censorkonferencerne:

- Det har været et kæmpe spring fremad i forhold til at sikre ens bedømmelse for elever fra hele landet. På dette uddannelsesområde har de lokale forhold og herunder specielt de lokale regler i de enkelte lufthavne stor indflydelse på det daglige arbejde og dermed på den praktiske del af uddannelsen. Det har derfor været rigtigt godt at få diskuteret grænseflader mellem det lokale uddannelsesniveau og det nationale uddannelsesniveau indenfor de enkelte specialer. Stor ros til TUR og TEC for arrangementerne, konstaterer Mads Brichstein Bay.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag