Konference om IKV i AMU

30. september 2014

AMU Syd i Kolding lagde hus til, da TUR for nyligt stod bag en inspirationskonference om individuel kompetencevurdering (IKV) i AMU.

Gladmandmedpakke

Den 23. september havde TUR inviteret alle skolerne til at komme og få ny inspiration til, hvordan der kan arbejdes med individuel kompetencevurdering i relation til arbejdsmarkedsuddannelser inden for TURs område.

Konferencen foregik som en del af et udviklingsprojekt i samarbejde med konsulentvirksomheden Mærsk Nielsen HR. Målgruppen for konferencen var faglærere og uddannelseskonsulenter, og interessen for konferencen var stor - i alt var 11 forskellige skoler repræsenteret i form af de 24 person, der deltog ved konferencen.

Deltagerne blev præsenteret for regler og betingelser for gennemførelse af IKV i AMU, mens de også arbejdede i grupper for at udarbejde forslag til uddannelsespakker inden for lager, vejgodstransport og personbefordring, hvor det kunne være oplagt at arbejde med IKV.

En praktisk vejledning
TUR har fået udarbejdet en praktisk vejledning til IKV i AMU inden for TURs arbejdsmarkedsuddannelser. Vejledningen indeholder en række fakta om IKV i AMU. Den indeholder desuden konkrete eksempler på, hvordan kompetencevurderingerne kan planlægges og gennemføres, så de lever op til Undervisningsministeriets krav om pålidelighed, troværdighed og god kvalitet. 

Den praktiske vejledning til IKV i AMU inden for TURs uddannelser blev præsenteret på konferencen af Lizzie Mærsk Nielsen. Der var desuden et interessant oplæg om konkrete gennemførte IKV-forløb inden for TURs arbejdsmarkedsuddannelser ved Martin Grønborg, som til dagligt arbejder som underviser og vejleder inden for lagerområdet på AMU SYD.

Praktisk vejledning til kompetencevurdering i AMU

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Notat om IKV og RKV

Materialet findes endvidere i skolernes rum under ”Individuel Kompetencevurdering (IKV) i AMU”

-TUR

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag