Nye og reviderede kurser inden for bus

30. september 2014

TUR har udviklet et nyt turistbuskursus samt revideret tre andre kurser inden for uheldsforebyggelse, energiøkonomisk kørsel samt ren- og vedligehold.

Et nyt mål til turistbuschauffører med fokus på planlægning, kommunikation og kundeservice er blevet godkendt og er klar til at blive udbudt.  Kurset har fået titlen ”Turistbuschaufførens Serviceydelser” og har en varighed på 2 dage. Kurset indeholder bl.a. læren om grundlæggende kommunikationsprincipper, præsentationsteknikker, samt formidling af praktisk gæsteinformation m.m.

Derudover er målet ”Ren- og vedligehold af busser” afkortet til to dage i stedet for tre, da det blev vurderet, at kursets varighed var for langt i forhold til indholdet.

Endvidere er der i andet kvartal sket en revision af allerede kendte mål i forbindelse med en sanering af AMU inden for TURs område. Det drejer sig om ”Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører” og ”Uheldsforebyggelse for erhvervschauffører”, som begge er godkendte til både bus og gods. Indholdet i disse mål er allerede kendte, men nu samlet under hver deres tværfaglige titel.

De omtalte mål har følgende titler og numre:

47442 Turistbuschaufførens serviceydelser
47967 Ren- og vedligehold af busser
40065 Uheldsforebyggelse for erhvervschauffører
47961 Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører

– TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag