TURs strategikonference

31. marts 2014

TURs årlige strategikonference blev i år afholdt hos DI i Industriens Hus, og programmet bød på flere gode indlæg.

TUR afholder hvert år en strategikonference for repræsentanter fra TURs bestyrelse, brancheudvalg og uddannelseschefer fra transportskolerne. Årets konference blev indledt med en overordnet indføring i det aktuelle uddannelsespolitiske billede ved TURs næstformand Niels Henning Holm Jørgensen. Dette med særligt heblik på TURs strateginotat for TURs indsatsområder i 2014.

Dernæst bød dagen på et yderst interessant oplæg omhandlende VEU-rådets serviceeftersyn af AMU ved formand for VEU-rådet Kjeld Møller Poulsen.

Den kommende reform af erhvervsuddannelserne var naturligvis også på programmet, og i den forbindelse deltog folketingsmedlem for Socialdemokraterne Ane Halsboe-Jørgensen og folketingsmedlem for Venstre Peter Juel Jensen. De bidrog med interessante indlæg og diskussion af problemstillinger vedrørende reformen. De besvarede og diskuterede desuden en lang række spørgsmål fra salen.

Som afrunding på dagen supplerede projektleder på kampagnen Oplev AMU og konceptkonsulent Malin Lindeblad Kadijevic med et spændende oplæg om Oplev AMU, der blandt andet handler om at bruge de sociale medier i arbejdet med at synliggøre AMU-kurser. Oplægget blev indledt med en kort film - se den her: The best of Oplev AMU

Sidst men ikke mindst kunne TURs formand og næstformand afsløre årets modtagere af TURs Uddannelsespris - læs mere om det via dette link

Download præsentationer fra dagen:

TURs strategikonference 2014 - præsentation

TURs strateginotat 2014

Oplev AMU

-TUR

 

 

 

 



facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag