Varighed af EUV ændres

23. marts 2018

Ny varighed af EUV skaber skæve individuelle varigheder. TUR har forespurgt på problemet.

Varighed -af -EUV-aendres 

I forbindelse med trepartsaftalerne er der indgået en aftale om, at varigheden af EUV-praktik ikke længere skal være begrænset til 2 år, men i stedet følge varigheden af praktik for den tilsvarende EUD. Aftalen er administrativt trådt i kraft den 1. januar 2018.

Det betyder f.eks., at varigheden af EUV Vejgods på trin 1 nu er fastsat til 2 år og 4 måneder, da EUD er på 2 år 6 måneder og skoledelen er 5,5 uge kortere.

Tilsvarende er varigheden af EUV Lager på trin 1+2 nu fastsat til 2 år og 5 måneder, da EUD er på 2 år 6 måneder og skoledelen er 4,5 uge kortere. I bekendtgørelsen er EUV pt. fastsat til 2 år.

TUR efterspørger ensartet varighed på transport
- Det er selvfølgeligt noget forvirrende med den forskel, vi så får på EUV-forløb, som har samme EUD-varighed. Men i forbindelse med implementeringen i de forskellige uddannelsers bekendtgørelser som kommer til sommer 2018, har TUR forespurgt Undervisningsministeriet, om vi kunne få 2 år 5 måneder som varighed for alle de EUV-forløb, hvor EUD er 2 år og 6 måneder, siger seniorkonsulent i TUR, Jørgen Jæger.

- Vi er i en løbende dialog med ministeriet og regner med det snart kommer en afklaring, tilføjer Jørgen Jæger.

I de gældende uddannelsesbekendtgørelserne er EUV pt. fastsat til 2 år, men ændringerne vil blive implementeret med nye bekendtgørelser, som forventes udstedt 1. juli.

Bilag 1 justeres
I forbindelse med ændring af uddannelsesbekendtgørelserne vil TUR vurdere behovet for justering af bilag 1 til de enkelte uddannelsesbekendtgørelser om kriterier for godskrivning af uddannelsestid. Uddannelsesbekendtgørelserne forventes at blive ændret i løbet af foråret med ikrafttræden den 1. juli 2018.

- TUR

facebook twitter