Erhvervsuddannelse - EUD
Erhvervsuddannelse er uddannelse med den hensigt at blive faglært
inden for et bestemt område.
TUR har fastsat de krav, som er gældende for at blive faglært inden for transportområdet.
Transporterhvervet tilbyder 13 faglige uddannelser inden for transport. Uddannelserne, som tager 3 år (med i alt 51 skoleuger), veksler mellem undervisning på skole og praktisk uddannelse i en virksomhed.
Erhvervsuddannelserne er opdelt i et grundforløb på et ½ år og et hovedforløb på ca. 2½ år
Erhvervsuddannelse - EUD er ungdomsuddannelse.
Klik her for at læse om EUD transportuddannelse
Det er også muligt at blive faglært/gå i lære senere i livet gennem Voksenerhvervsuddannelse - VEUD.
Klik her for at læse om VEUD transportuddannelse
Lærekontrakt
For at gennemføre en erhvervsuddannelse skal der tegnes en uddannelsesaftale (lærekontrakt) med en godkendt virksomhed. Uddannelsesaftalen skal senest være tegnet ved starten af hovedforløbet, hvor det er tid til at gå i praktik.
Vilkår under uddannelsen
Når man har tegnet en lærekontrakt, udbetales der løn under hele uddannelsen (også under skoleopholdene) fra det tidspunkt kontrakten træder i kraft. Som lærling ansættes man efter gældende overenskomst. Når man går på skole i grundforløbet uden lærekontrakt, er man omfattet af SU-reglerne.
Virksomhedsgodkendelse til lærlinge
For at en virksomhed kan godkendes til at have lærlinge, skal virksomheden udfylde en enkel ansøgning i skemaform, hvor der redegøres for hvilke lager- og transportfunktioner der udføres og med hvilket materiel mm.
Klik her for at hente ansøgning og vejledning