English summary Oversigt Hjælp

Om TUR

For skoler

For lærlinge

For ansatte

For virksomheder
NyhedsbrevNyhederPjecerLUUTUR ForlagInternt (kodeord)
TUR
Bygmestervej 5, 1. sal
2400 København NV
E-mail : tur@tur.dk

Telefon : 35 87 87 00
Telefax : 35 87 87 01

Nyhedsbrev
TUR udgiver løbende nyheder pr. e-mail. Skriv din e-mail adresse i feltet.




TUR er medlem af EuroTra
the independent european transport association.


Printervenlig version
29.07.2009

Bliv en bedre praktikvejleder

Den gode oplærer giver sig tid, forklarer, støtter og roser. Sådan karakteriseres den gode oplærer af de unge – dette i henhold til Undervisningsministeriet, der ønsker at udbrede kendskabet til, hvordan man i virksomhederne bliver bedre til sidemandsoplæring.

Sidemandsoplæring/praktikvejledning fylder meget i de danske erhvervsuddannelser, og det stiller en række krav til virksomhedernes oplærere, der skal have kendskab til bl.a. pædagogik, ungdomskultur og uddannelsernes opbygning. Hvis du er praktikvejleder, og pædagogik og ungdomslære ikke lige er din stærkeste side, så kan du finde hjælp flere steder. F.eks. gennem AMU via kurset ”Praktikvejlederens kommunikation med eleven/lærling”. Dette kursus, der har været udbudt siden august 2008, omhandler bl.a.: metoder i sidemandsoplæring, kommunikation med eleven og værktøjer til at spotte f.eks. frafaldstruede elever.

Ud over at sende de oplæringsansvarlige på kursus kan virksomheder og de enkelte vejledere også finde hjælp til at nå frem til en kompetent og professionel vejledning via det webbaserede værktøj TrænerGuiden. TrænderGuiden er udviklet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) i samarbejde med bl.a. TUR. Her kan man få ideer til, hvordan man bliver bedre til at rekruttere og ansætte elever, at forstå hvordan elever lærer, eller man kan få viden om elevens erhvervsuddannelse og planlægning af elevens uddannelse i virksomheden.

Og det giver rigtig god mening at styrke de oplæringsansvarlige - undervisningsminister Bertil Haarder formulerer det på følgende måde i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet: ”Velforberedte praktikvejledere bidrager til fastholdelse ved at fremme elevtrivsel på arbejdspladsen og ved at sikre forståelsen for uddannelsernes indhold, ikke mindst gennem et godt samspil mellem virksomheden, eleven og skolen”. Gode praktikvejledere bidrager altså dels til en mere kvalificeret oplæring, og dels medvirker de til at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Så der er for virksomhederne masser af gode grunde til at se nærmere på hjælpemidler som TrænerGuiden eller AMU-kurset.

Mere om TrænerGuiden på TURs hjemmeside - klik her

Læs mere om AMU-kurset og TrænerGuiden i pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet - klik her 

- TUR