![]() | ||||
| ||||
|
10.12.2009
Uddannelse og energirigtig adfærd går hånd i håndDer er ingen tvivl om, at uddannelse i energirigtig kørsel har en effekt. Det mindsker brændstofforbruget og dermed også det samlede CO2-udslip. Men det kræver en løbende efteruddannelse og en målrettet indsats fra virksomhedernes side.I disse dage afholdes FNs klimakonference i København. Konferencen kører frem til den 18. december, og formålet er at udarbejde en klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber. Frem mod denne begivenhed har der naturligvis været meget fokus på klima og miljø i de danske medier, og her har blikket bl.a. været vendt mod transportbranchen, der står for en væsentlig del af det samlede CO2-udslip. Miljørigtig adfærd er dog ikke et nyt fænomen i transportbranchen. Kurser i energirigtig kørsel er en velintegreret del af transportuddannelserne, og med EU efteruddannelsen er der blevet sat yderligere fokus på de energirigtige uddannelser. Den 10. september 2008 trådte EU-bekendtgørelsen om kvalifikationskrav på personbefordringsområdet i kraft – godsområdet fulgte efter et år senere den 10. september 2009. Det betyder bl.a., at alle erhvervschauffører skal gennemføre 5 dages efteruddannelse hvert 5. år. Indholdet er i hovedtræk repetition af grunduddannelsen med vægt på færdselssikkerhed og energirigtig kørsel. Og efteruddannelse gør en forskel på den miljømæssige front. Undersøgelser viser nemlig, at 65 % af den mulige besparelse ved energirigtig kørsel afhænger af uddannelse, træning og opfølgning. Derudover afhænger besparelsen af chaufførens kørestil og kendskab til bilen. Løbende efteruddannelse vigtig Uddannelse er derfor et vigtigt led i arbejdet med at reducere det samlede CO2-udslip, men som Niels Larsen yderligere understreger, så skal det kombineres med en målrettet indsats fra virksomhedernes side: Mange transportvirksomheder er ved at være med på vognen, og de har faktisk et højt ambitionsniveau på den miljømæssige front, fortæller han. Den kollektive trafik er godt med Det er ikke kun hos Arriva, at man fokuserer på energirigtig kørsel. De øvrige leverandører af kollektiv bustrafik er også meget aktive i arbejdet med at nedbringe forbruget af brændstof og dermed belastningen af miljøet. De regionale trafikselskaber trækker på samme hammel som Arriva. Det ser vi bl.a. via de udbudsmaterialer, som leverandørerne lægger til grund for deres tilbud om kørsel. Her er der på det sidste kommet eksempler på egentlig præmiering af energiøkonomisk kørsel, fortæller Preben Mandrup, der er seniorkonsulent hos Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR). Energiøkonomisk kørsel indgår som en del af beslutningsgrundlaget hos trafikselskaberne og har dermed opnået status som et vigtigt konkurrenceparameter. Meget tyder på, at man i transportbranchen godt kan være med, når der i disse dage bliver diskuteret klima på livet løs. Mange af branchens virksomheder har længe haft fokus rettet mod energirigtig kørsel, og man ved, at et vigtigt redskab - for at opnå den optimale effekt - er uddannelse, træning og opfølgning. - TUR | ||||
| TUR Bygmestervej 5, 1sal 2400 København NV E-mail : tur@tur.dk Tlf : 35 87 87 00 Fax : 35 87 87 01 | ||||