EUC Sjælland skruer op for aktiviteterne

22. april 2009

Flere nye aktiviteter skal sikre maksimal udnyttelse af AMU-kapaciteten hos EUC Sjælland.

På baggrund af efterspørgslen på efteruddannelse inden for transportområdet, har EUC Sjælland iværksat flere tiltag for at imødekomme TURs opfordring om maksimal udnyttelse AMU kapaciteten.
Kursusafdelingen på EUC Sjælland oplever en massiv stigende efterspørgsel inden for transportområdet, særligt på grundlæggende godstransport, grundlæggende bus, vogntog og gaffeltruckcertifikatkurset herunder teleskoplæsser.

Uddannelseschef Vibeke Pakkenberg oplyser, at EUC Sjælland, i direkte forlængelse af TURs anbefalinger, har iværksat to-holdsdrift på de ovennævnte efteruddannelser. Det planlægges desuden at indgå leasingordninger for at få tilvejebragt flere køretøjer til det voksende kursusbehov.

Den stigende aktivitet, ændrer ikke på skolens holdning til, at kvaliteten i kurserne har højest prioritet.

- Det har været af stor vigtighed for os at finde løsninger, der sikrer kvaliteten i kurserne, især i en tid, hvor efterspørgslen accelerer, som den gør i øjeblikket, siger Vibeke Pakkenberg.

For at fastholde kvaliteten undervisningen har skolens transportafdeling bl.a. øget bemandingen væsentligt i årets første kvartal. Dette har man gjort dels for at sikre undervisningens gennemførelse, men bestemt i lige så høj grad for at udvikle lærernes faglige og personlige kompetencer.

- Det betyder yderligere, at vi som skole står godt rustet til at imødekomme de nye EU-kvalifikationskrav til efteråret, som atter vil øge kursusaktiviteten, siger Vibeke Pakkenberg.

For at sikre størst mulig fleksibilitet, der skal bidrage til at holde ventelisterne nede, har EUC Sjælland målrettet indgået samarbejdsaftaler med både private kørelærere og med andre skoler, som i samarbejde med EUC Sjællands erfarne lærere løfter opgaven.

 

- TUR

 

 

facebook twitter