Undtagelser fra kvalifikationsuddannelse

5. august 2009

De fleste chauffører vil være omfattet af kravet om kvalifikationsuddannelse. Enkelte vil dog være undtaget.

Den 10. september i år indføres der krav om grunduddannelse og efteruddannelse for godschauffører. TUR vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er visse førere af lastbiler, der er undtaget for disse krav.

Det drejer sig om førere af følgende køretøjer:

  • Køretøjer, der ikke kan køre mere end 45 km/t.
  • Forsvarets, redningsberedskabets og politiets køretøjer.
  • Køretøjer under reparation mv.
  • Køretøjer der benyttes til køretimer.
  • Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og varetransport i privat øjemed.
  • Køretøjer, der bruges til at transportere materiel og udstyr, som føreren skal bruge til at udøve sit egentlige erhverv. Det er en
  • betingelse, at kørslen ikke er førerens hovedaktivitet.

Der er dog ofte tale om en konkret vurdering. Hvis man derfor på den enkelte skole er den mindste smule i tvivl om, hvorvidt en chauffør er omfattet af reglerne eller ej, bør man henvende sig til Færdselsstyrelsen på tlf.: 33 92 91 00 eller fstyr@fstyr.dk.


 - TUR

facebook twitter