Samarbejde mellem EUC Lillebælt og AMU Syd

5. maj 2009

For at efterkomme efterspørgslen på AMU-kurser i lokalområdet, har EUC Lillebælt og AMU Syd indgået en samarbejdsaftale.

Samarbejdsaftalen betyder blandt andet, at virksomheder og medarbejdere nu kan komme på AMU-kurser inden for transport og logistik på EUC Lillebælt.

Samarbejdet bygger på en entreprenørordning, hvor virksomheder eller medarbejdere tilmelder sig hos AMU Syd, hvorefter de får tilsendt en indkaldelse med oplysning om mødested mm. Det er ligeledes AMU Syd, der udfærdiger kursusbeviser, samt foretager afregningen med kunden.

EUC Lillebælt tilkendegiver, at skolen ser frem til et godt og positivt samarbejde med AMU Syd til gavn for virksomheder og medarbejdere i lokalområdet. EUC Lillebælt oplyser, at de netop har ansat tre nye medarbejdere inden for områderne lager/truck, gods og bus, og er således godt rustet til at tage imod de nye kursister.

Ud over opnormeringen af personale, melder EUC Lillebælt om, at de er klar til at foretage de nødvendige investeringer i udstyr, hvis det skulle vise sig at blive nødvendigt.


- TUR

 

facebook twitter