Mange unge står stadig uden praktikplads

27. november 2009

Der er mange unge, der må se langt efter en praktikplads. Det viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik steget voldsomt.

Ventelisterne til praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne er stadig lange. Ved udgangen af september 2009 var der siden 1. januar indgået 21.453 uddannelsesaftaler. Det er et fald på 22 % i forhold til samme periode sidste år. Derudover var der 5.407 praktikpladssøgende elever pr. ultimo september 2009. Det er en stigning på 2.064 eller 62 % i forhold til samme periode sidste år.

Inden for transport og logistik viser tallene også lange ventelister - dog er det værd at bemærke, at den procentvise ændring i antallet af praktikpladssøgende er faldet markant siden januar 2009. Pr. 30. september var der registreret 151 praktikpladssøgende elever, hvilket er en stigning på 35 % i forhold til samme periode sidste år. Samme tal lå i august 2009 på 151 %, mens det i januar blev registreret til 22 %. Kurven vedrørende praktikpladssøgende elever har altså taget et markant dyk i henhold til praktikpladstallene for september 2009.

Kaster man et blik på tallene for antallet af elever i skolepraktik, er der her sket en markant stigning. Ved udgangen af september 2009 var der 82 elever i skolepraktik, hvilket udgør en stigning på 315 % i forhold til samme periode i 2008. Samme tendens gør sig gældende for hele EUD området.

Praktikpladsstatistikken for september 2009 viser følgende hovedtendenser:

Indgåede uddannelsesaftaler:

  • Inden for transport og logistik er der i 2009 til og med ultimo september indgået 960 uddannelsesaftaler. Det en tilbagegang på 1 % i forhold til september 2008.
  • Inden for hele EUD-området er dette fald registreret til 22 %.

Igangværende uddannelsesaftaler:

  • Inden for transport og logistik var der registreret 1.795 igangværende uddannelsesaftaler ved udgangen af september måned. Det er et fald på 146 uddannelsesaftaler eller 8 % i forhold til samme tidspunkt sidste år.
  • På EUD-området var der 60.761 igangværende uddannelsesaftaler opgjort den 30. september 2009. Det er et fald på 7.872 aftaler eller 11 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. 

Praktikpladssøgende:

  • På transport- og logistikområdet var der 151 praktikpladssøgende elever registreret pr. 30. september 2009. Det er en stigning på 35 % i forhold til samme periode sidste år.
  • På hele EUD-området var der 5.407 praktikpladssøgende elever pr. ultimo september 2009. Det er en stigning på 2.064 eller 62 % i forhold til samme periode sidste år.

Skolepraktikelever:

  • Inden for transport og logistik var der ved udgangen af september 2009 82 elever i skolepraktik. Det er en stigning på 82 elever eller 315 % på et år.
  • Der var 3.184 elever i skolepraktik ultimo september 2009 på hele EUD-området. Det er en stigning på 1.618 elever eller 103 % i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Læs mere og se hele statistikken på Undervisningsministeriets hjemmeside - klik her.

 - TUR

facebook twitter