Rigspolitiet har præciseret, hvor meget hjælp en elev
til kørekort B/E eller D/E må få af kørelæreren i forbindelse med
den praktiske prøve, som skal indledes med sammenkobling af de to
køretøjer.
For elever, der er påbegyndt uddannelsen til kørekort B/E
og D/E efter den 1. oktober 2010, er der krav om, at de skal
indlede køreprøven med at koble vogntoget sammen. Ved denne manøvre
må kørelæreren (eller en anden person) vejlede om afstanden mellem
bil og påhængskøretøj.
Rigspolitiet har i en skrivelse præciseret rammerne for denne
vejledning, hvor det fremhæves at:
- kørelæreren eller en anden person under sammenkoblingsmanøvren (kategori B/E og kategori D/E) må være behjælpelig med at informere om afstanden mellem personbil og påhængskøretøj ved hjælp af tegn og /eller anvisninger. Når køretøjerne er placeret således, at videre tilkobling kan foretages, må der ikke hjælpes yderligere.
- kørelæreren eller en anden person kan informere om afstanden
mellem personbilen og påhængskøretøjet både i længderetning og til
siden med tegn og/eller verbale anvisninger. Når ansøgeren befinder
sig ved påhængskøretøjet er det endvidere tilladt at løsne
påhængskøretøjets parkeringsbremse for at foretage en afsluttende
kobling.
Rigspolitiets skrivelse kan downloades nedenfor:
Rigspolitiets skrivelse
-TUR
