Invitation til temadag

23. april 2010

TUR inviterer til temadag om Trafiklysmodellen, der er et værktøj til evaluering af praktiske færdigheder.

Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) har i samarbejde med Teknologisk Institut og en række faglærere inden for kran og truckområdet udviklet en model til evaluering af praktiske færdigheder - Trafiklysmodellen.  

Trafiklysmodellens hovedformål er at:

  • Understøtte den konstruktive og anerkendende tilgang til kursisternes faglige udvikling af praktiske færdigheder.
  • Bidrage til en løbende dialog med kursisterne om deres fremskridt og læreproces.
  • Styrke kobling mellem undervisnings- og prøvesituationen gennem løbende og afsluttende evaluering mellem faglærer og kursist.
  • Få underviser og kursist til at sætte ord på færdighederne og danne grundlag for en øget dialog mellem elev og lærer i form af en systematisk refleksion.
  • Lægge op til eksperimenter med flere værktøjer til bedømmelse af praktiske færdigheder.

TUR inviterer til en dag med mulighed for at høre om erfaringer med ny tilgang til udvikling af kursisters praktiske færdigheder.

Temaeftermiddagen vil formidle erfaringerne fra udviklingsprojektet, og kan forhåbentlig give inspiration til andre uddannelsesområder, hvor praktiske færdigheder og lærerkvalificering også er centrale.

Temadagen afholdes den 20. maj 2010 kl. 12.30 - 15.00 hos Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup - lokale 80, bygning 8.

Alle er velkomne og deltagelse er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig senest den 14. maj via telefon eller mail til: Christina Rosendahl, Teknologisk Institut, tlf. 72 20 26 23, mail crl@teknologisk.dk.

-TUR

facebook twitter