Multitest: Nye vilkår for prøve til kvalifikationsuddannelsen

30. november 2010

TURs prøve til kvalifikationsuddannelsen inden for godsområdet tilpasser sig Trafikstyrelsens prøve den 1. december 2010. Dermed gennemfører deltagere i TUR regi testen efter samme regler, som de, der tager testen hos Trafikstyrelsen.

Den 1. december 2010 indfører Trafikstyrelsen og TUR en opgradering af reglerne for de grundlæggende kvalifikationsprøver. På TURs platform vedrører det alene lærlinge under Meritvejen, da de ikke kan deltage i Trafikstyrelsens tests.

Meritlærlinge, der skal gennemføre den grundlæggende kvalifikationsprøve inden for vejgodstransport, skal i undervisningsforløbet bl.a. gennemføre en praktisk lastsikringsprøve. Det nye er, at den skal registreres i Multitest med dato, tid og sted. Efterfølgende skal resultatet (bestået/ikke bestået) indtastes af en administrator i Multitest, hvilket skal ske inden for 3 døgn efter testens gennemførelse.

Når resultatet af lastsikringsprøven er tastet ind i Multitest, kan man bestille den afsluttende prøve på normal vis.

For begge de grundlæggende kvalifikationsprøver (gods og bus) justeres emnerne og antallet af spørgsmål inden for hvert emne.

-TUR

 

facebook twitter