Landets AMU centre oplever stadig fremgang

1. oktober 2010

Undervisningsministeriet har nu opgjort tal for 1. halvår af 2010 på arbejdsmarkedsuddannelserne. Tallene viser at der stadig er stor interesse for dygtiggørelse og videreudvikling af kompetencer.

Knap 600.000 kursister har i løbet af den første halvdel af 2010 været på et AMU-kursus.
Det viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet, der også viser fremgang i AMU-aktiviteten, når man ser nærmere på transportområdet - dette både, når der måles på antallet af elevuger og antallet af kursister.

I løbet af de første 6 måneder af 2010 er der registreret i alt 71.027,40 elevuger inden for transportområdet, hvor det samlet set for 1. halvår af 2009 blev til 65.718,50 elevuger. Det udgør en stigning på 5.308,90 elevuger, hvilket svarer til en stigning på ca. 8 %.

I samme periode har i alt 53.635 kursister deltaget i et AMU kursus inden for transportområdet. I 2009 udgjorde dette tal i alt 49.625, hvilket betyder en stigning på 4.010 kursister, svarende til ca. 8 %.

For link til Databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside - klik her.

-TUR

facebook twitter