Besøg fra Slovakiet

12. april 2010

Som et led i det europæiske partnerskabsprojekt TTiEP har TUR netop haft besøg af en delegation fra Slovakiet - ZAS Slovakia.

Delegationen fra Slovakiet tilbragte to dage i København for bl.a. at blive klogere på TUR som organisation, det danske uddannelsessystem - herunder uddannelserne inden for transportområdet i bred forstand og mere specifikt den danske tilgang til EU kvalifikationsuddannelsen.

Besøg hos TUC
Det var ikke kun TUR, der tog i mod de slovenske gæster. Besøget i Danmark involverede nemlig også en tur til uddannelsescenteret TUC i Brøndby, hvor adm. direktør Kåre Jacobsen, projektleder Allan T. Larsen og uddannelseschef Mogens
Ellgaard-Cramer viste rundt og fortalte om centerets mange uddannelser og tiltag.

Udover dette partnerskabsprojekt er TUR også medlem af EuroTra (The Independent European Transport Association) og har netop skrevet under på det europæiske charter for trafiksikkerhed. "Vi har meget samarbejde ud over landets grænser, hvilket er til stor inspiration for alle parter", fortæller Hans Christiansen, sekretariatschef for TUR.

-TUR

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag