Regeringen har fremsat et lovforslag, der medfører en
bonus på op til 70.000 kr. til virksomheder, som indgår
uddannelsesaftaler. Det skal give 7.400 ekstra praktikpladser i
2011.
For at skaffe flere praktikpladser har regeringen fremsat et nyt
lovforslag, der viderefører og forhøjer den nuværende præmie- og
bonusordning. Det er et løft på 20.000 kr. i forhold til den
nuværende ordning.
De 70.000 kr. opnås via en præmie- og bonusordning, der udbetales
på følgende vis:
- Virksomheder vil for uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne kunne få 6.000 kr. i præmie for hver måned, eleven har gennemført af prøvetiden. Det samlede præmiebeløb er højst 18.000 kr. pr. elevansættelse.
- Herudover vil virksomheden kunne få 13.000 kr. i bonus i henholdsvis 3, 6, 9 og 21 måneder efter prøvetidens udløb, hvis uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Det samlede bonusbeløb er højest 52.000 kr.
Det skal bemærkes, at der kan komme ændringer i løbet af
lovbehandlingsprocessen inden den endelige vedtagelse af loven.
Folketinget 1. behandler lovforslaget den 26. oktober 2010. 2.-3.
behandlingen sker den 28. oktober 2010.
-TUR
