Typiske turistbusser med trailer må maksimalt køre 80 km/t

18. juni 2010

En typisk turistbus med trailer må under ingen omstændigheder køre hurtigere end 80 km/t på tyske motorveje. Det påpeger Færdselsstyrelsen efter anvisning fra de tyske myndigheder.

Der har på baggrund af den tragiske ulykke i Tyskland, hvor en turistbus med trailer forulykkede med tre dødsfald til følge, hersket en del usikkerhed om de maksimale fartgrænser for buskørsel med trailer på tyske motorveje.

"Tempo 100" tilladelse
Usikkerheden er tilsyneladende opstået ved, at man i Tyskland kan få en "Tempo 100" tilladelse til visse trailere og campingvogne. Det kan have ført til den fejlslutning, at vogntog bestående af bus og trailer, hvor de begge har opnået en "Tempo 100" tilladelse, naturligvis afhængig af forholdene, maksimalt må køre 100 km/t. Imidlertid gælder sammenkoblingsreglen kun for vogntog med en samlet godkendt maksimal vægt på 3,5T. Personbiler med trailer, hvor traileren har opnået en "Tempo 100" tilladelse, må således godt køre op til 100 km/t, hvis forholdene tillader det.

En typisk turistbus med trailer må altså under ingen omstændigheder køre hurtigere end 80 km/t på tyske motorveje, uanset om traileren er godkendt til at køre 100 km/t eller ej.

TUR anmoder samtlige faglærere, som underviser buschauffører, om at indskærpe denne regel.

Download Færdselsstyrelsens svar på spørgsmålet fra TUR vedrørende de maksimale hastighedsgrænser for kørsel med turistbus og trailer i Tyskland:

Færdselsstyrelsens svar

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag