Det, der virker
13. april 2011
Kvalitetspatruljen er klar med gode praksis-eksempler fra
erhvervsskolerne via den digitale vidensbank "Det, der
virker".
Kvalitetspatruljen er oprettet som et led i indsatsen for at styrke
erhvervsuddannelsernes omdømme og er en del af "Aftale om
flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden
2010-2012". Patruljen har besøgt 31 af landets 107
erhvervsskoler for at samle eksempler på god praksis - de gode
eksempler skal nu spredes til hele landet via den online vidensbank
med titlen "Det, der virker. Her kan skoler dele ideer og finde
inspiration til at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser.
På siden kan man zoome ind på et kort over Danmark og finde alle de
ideer, som skolerne har bidraget med. Ideerne er frit tilgængelige
for alle - ligeledes kan alle skoler bidrage med forslag og
eksempler på god praksis ved at lægge dem ind på siden.
Besøg
"Det,
der virker".
-TUR
Del nyheden på