TUR søger erfaren uddannelsessekretær

15. december 2011

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) søger en uddannelsessekretær med tiltrædelse den 1. marts 2012.

Uddannelsessekretæren refererer direkte til TURs sekretariatschef og skal indgå i et nært samarbejde med øvrige administrative medarbejdere og konsulenter om en række tværgående opgaver vedrørende TURs drift.

Det forventes, at uddannelsessekretæren har god rutine i typiske kontorfunktioner og administrative opgaver omfattende skriftlig korrespondance, beherskelse af normalt anvendte it-systemer inkl. databaser (C5), mødeforberedelse, mødeafvikling, arkivering samt fordeling og afsendelse af post.

Ansøgere med erfaring fra uddannelses- og organisationsverdenen, og meget gerne med specifikt kendskab til EUD- og AMU-områderne, vil blive foretrukket. Den kommende sekretær skal efter oplæring kunne foretage indledende sagsbehandling og dermed kunne kommunikere korrekt og hensigtsmæssigt med TURs kunder.

TUR kan tilbyde en god arbejdsplads med gode kollegaer og gode rammer for arbejdets udførelse.

Information
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sekretariatschef Hans Christiansen på tlf. 35 87 87 06

Ansøgningsfrist
Ansøgninger modtages senest den 5. januar 2012 via mail til hc@tur.dk

Alternativt med post:
Transporterhvervets Uddannelser
Bygmestervej 5, 1. sal
2400 København NV
Kuverten bedes mærket: "Uddannelsessekretær"




facebook twitter