Nye kurser på turteori.dk

27. april 2011

To nye kurser er nu tilgængelige på turteori.dk. I løbet af 2011 vil alle TUR Forlags programmer kunne købes som online versioner.

Undervisning2

Kurserne "Chaufførens arbejdsmiljø - godstransport" og "Personbefordringslogistik for chauffører" fra TUR Forlag er nu online på turteori.dk.

"Chaufførens arbejdsmiljø - godstransport" gennemgår nogle generelle risikoforhold ved arbejdet som chauffør, mens "Personbefordringslogistik for chauffører" primært henvender sig til personer, der er i gang med en grundlæggende uddannelse til buschauffør.

Alt ligger klar på internettet
Kursernes indhold og funktioner er de samme, som i programmerne - forskellen er blot, at alt ligger klar på internettet. Man skal ikke længere installere noget på computeren, og man vil altid have den nyeste version af kurserne lige ved hånden. Opdateringer sker nemlig helt automatisk. Det er nemt for dig, der bruger kurserne i din undervisning, og for dine elever, der kan bruge kurserne både på skolen og hjemme.

Når man køber en kursuskode, vælger man, hvor mange dage man vil kunne bruge den. Nedtælling starter først, når koden aktiveres på turteori.dk. Man behøver altså ikke at tage kursuskoden i brug samme dag, som den købes. Prisen på en kursuskode afhænger af, hvor mange man køber ad gangen, og hvor længe man vil bruge hver kode.

Læs mere om priser og turteori.dk

Besøg også turteori.dk på Facebook

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag