Skærpede krav til overvågning af stabilitet

7. februar 2011

Det er nu et helt konkret krav, at der på lastbilmonterede kraner skal være overvågning af støttebenenes position, med kobling til kranens sikkerhedsstyring.

Ikrafttrædelsen af det nye maskindirektiv pr. 29. december 2009 har ledt til forskellige tolkninger af, hvorvidt lastbilmonterede kraner fremstillet efter denne dato, skulle være forsynet med et sikkerhedsstyresystem til overvågning af stabiliteten.
Arbejdstilsynet har i denne forbindelse modtaget flere henvendelser fra danske interessenter i branchen af lastbilmonterede kraner og har derfor taget initiativ til at få afklaret spørgsmålet i EU Kommissionens Maskinarbejdsgruppe.

Maskinarbejdsgruppen er kommet frem til, at lastbilmonterede kraner, der er fremstillet efter 29. december 2009, skal være udstyret med et sikkerhedsstyresystem til overvågning af køretøjets stabilitet.

For at læse mere samt downloade materiale til regelgrundlag og maskindirektiv - klik her.

-TUR

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag