TUR og TUR Forlag skal i samarbejde med TSU Fonden
udvikle et koncept til et computerspil om transport inden for
vejgodsområdet.
Vi har derfor brug for 3 ildsjæle, som har lyst til og
mulighed for at deltage i workshops over 2-3 dage inden
sommerferien.
Lidt om din baggrund
- du har et godt kendskab til transportbranchens infrastruktur og organisationsmæssige opbygning
- du underviser i logistik på AMU eller EUD
- du har en detaljeret viden om transportlovgivning og transportaftaler
- du har en baggrund fra transportbranchen
- og du er pc bruger på et højt niveau
Det vil være en stor fordel, hvis du kender til computerspil som
f.eks. World of Warcraft eller Civilization, og at du selv er eller
har været spiller, og endelig vil erfaring fra andre
udviklingsprojekter være et plus, men ikke en
betingelse.
Vigtigst af alt er det, at du brænder for det, du laver og synes,
det kunne være rigtig sjovt og spændende at være med til at udvikle
et koncept til et computerspil.
Sådan gør du
Synes du, det lyder som dig, må du meget gerne sende en mail til ak@turforlag.dk, hvor du skriver
nogle få linjer om dine forudsætninger, hvilken skole du er
tilknyttet, og hvordan vi får fat i dig. Du er også meget velkommen
til at ringe på 35 87 87 05 og høre lidt mere om projektet.
Henvendelser skal ske senest den 13. maj. Vi glæder os til at
høre fra dig.
-TUR
