Nye private udbydere kan ansøge om godkendelse til udbud af AMU uddannelse

20. juni 2011

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen har via en pressemeddelelse den 10. juni meddelt, at nye private udbydere kan ansøge om godkendelse til udbud af uddannelse inden for ikke nærmere angivne FKB`ere på transportuddannelsesområdet.

Således åbnes der for, at private køreskoler efter sommerferien kan ansøge om ret til udbud af uddannelse inden for dele af transportområdet. Dette drejer sig angiveligt:

".. blandt andet om kørekort til taxi, bus, lastbil og lovkravet om fem dages efteruddannelse af bus- og lastbilchauffører."

Ministerens fulde pressemeddelelse kan læses her.

TUR har tidligere udtalt sig til REU (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) og til Undervisningsministeriet om eventuelle udvidelser af det aktuelle udbud på transportområdet. Det fortæller TURs sekretariatschef Hans Christiansen:

 - Vi afgav allerede i 2009 melding om den geografiske fordeling af udbud samt antallet af nødvendige udbydere i forbindelse med den på dette tidspunkt stedfundne udbudsrunde. TUR mener dermed ikke, at der findes et aktuelt behov for yderligere udbydere på dette brancheområde.

-TUR

 

 

 

 

 



facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag