VEU-godtgørelse skal søges digitalt fra 1. november

14. oktober 2011

Fra 1. november 2011 bliver det obligatorisk for virksomheder at søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til medarbejderes AMU-kurser digitalt via EfterUddannelse.dk.

Fremover samles flere funktioner for AMU på én platform. Det skal gøre det nemmere og mindre bureaukratisk for virksomhederne at bruge AMU-systemet. På EfterUddannelse.dk vil virksomhederne med kun få klik for fremtiden kunne søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud, samt se ledige pladser på AMU-kurser og tilmelde medarbejdere.

Oplysningerne gemmes og genbruges
Når en medarbejder tilmeldes et AMU-kursus, vil oplysningerne automatisk blive gemt og genbrugt, når der søges om VEU-godtgørelse. Ansøgningen sendes endvidere automatisk til den rette a-kasse eller til uddannelsesstyrelsens system. På den måde kommer kursustilskuddet også hurtigere frem til virksomhedens Nemkonto.

Digital medarbejdersignatur
For at kunne ansøge om godtgørelse kræver det, at man har en digital medarbejdersignatur. Virksomhederne skal bestille den digitale signatur på virk.dk.

Læs mere om digitale medarbejdersignaturer, og om hvordan man bruger Efteruddannelse.dk: Klik her.



- TUR

 



facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag