I sidste uge afholdte TUR to regionale konferencer for medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg (LUU), hvor udvalgene blev præsenteret for "Projekt LUU", og hvor der blev tid til en dialog om arbejdet i udvalgene.
På konferencerne præsenterede TUR en række initiativer fra "Projekt
LUU", som skal være med til at understøtte arbejdet i de lokale
uddannelsesudvalg, samt styrke kommunikationen mellem de to parter.
Der blev også udvekslet erfaringer udvalgene imellem, samt skabt en
god dialog om udvalgenes arbejdsopgaver og om tilrettelæggelsen
af møderne i de forskellige udvalg.
Medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg fik præsenteret følgende
tiltag:
- Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt LUU-medlemmerne
- En ny håndbog målrettet LUU
- Et nyt forum på TURs hjemmeside, hvor medlemmerne kan finde relevant information om udvalgsarbejdet: www.tur.dk/luu
- TURs kvartalsvise nyhedsbrev målrettet LUU
- TURs nye velkomstpakke til nyudpegede medlemmer
- Registrering af LUU-medlemmer. Hvordan er proceduren, og hvordan sikrer vi opdaterede oplysninger om alle udvalgsmedlemmer?
Konferencerne blev afholdt for alle organisationsudpegede medlemmer
af lokale uddannelsesudvalg den 20. september på AMU Syd i Kolding
og den 22. september på TEC i Hvidovre.
TUR vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de fremmødte
for deres deltagelse og for at dele deres erfaringer med
arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg.
- TUR
