En undersøgelse, som Danmarks evalueringsinstitut (EVA)
har gennemført, viser, at de årlige handlingsplaner for
fastholdelse af elever, som erhvervsskolerne skal indlevere til
Børne- og Undervisningsministeriet, hjælper med at holde fokus på
initiativer mod frafald.
Som et led i at nedbringe frafaldet på ungdomsuddannelserne, skal
erhvervsskolerne aflevere en årlig såkaldt "handlingsplan for øget
gennemførelse" til Ministeriet for Børn og Undervisning. Her skal
skolerne beskrive deres mål og strategier for, hvordan og hvor
meget de vil nedbringe frafaldet om året. Skolerne skal også
beskrive de indsatser, som skolerne prioriterer for at nå
målsætningen.
Ifølge EVA's undersøgelse om effekten af disse handlingsplaner,
føler skolerne sig mere forpligtede over for de initiativer og mål,
de selv beskriver i handlingsplanerne. Dog afslører undersøgelsen
også, at skolerne har svært ved at vurdere om de specifikke
indsatser virker, eller om der fx er andre årsager til et mindre
eller øget frafald.
Undersøgelsen har endvidere spurgt ind til, hvor erhvervsskolerne
lægger deres indsats:
45 % af skolerne arbejder med at
skaffe flere praktikpladser
12 % af skolerne har indsatser for at give eleven et godt
praktikophold
39 % af erhvervsskolerne arbejder med udvikling i undervisningen,
fx særlige tilbud til elever med læse- og
skrivevanskeligheder etc.
31 % arbejder med at skabe individuelle og sociale indsatser som
motion, kost og sundhed.
Læs hele rapporten eller download en kortere udgave af rapporten
med alle de vigtigste pointer på EVAs hjemmeside >Klik her
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925