TUR har udviklet to nye 1-dags AMU-kurser i energirigtig
kørsel til buschauffører og taxichauffører.
På baggrund af en analyse udført af TUR og finansieret af
MBU, er det blevet undersøgt, om det er muligt at gennemføre en
effektiv uddannelse i energiøkonomisk og defensiv kørsel ved
inddragelse af den daglige kørsel. På den baggrund har TUR nu
udviklet og fået godkendt to nye AMU mål:
For at deltage på kurset er det en forudsætning, at
vognmanden/busselskabet råder over nyere busser/biler, hvor det er
muligt at hente detaljeret kørselsdata om den enkelte chaufførs
kørsel.
Kurserne er 1-dags kurser, men selve uddannelsesforløbet strækker
sig over mindst 2 uger, og skal i princippet organiseres
således:
1. Første uges kørsel
Chaufførerne kører på sin(e) sædvanlige rute(r), og det
elektroniske udstyr opsamler data om kørselsmønstret som indeholder
oplysninger om brændstofforbrug og styrke/antal af
G-påvirkninger.
2. Første 0,5 dag undervisning
Chaufførerne undervises i energiøkonomisk og defensiv kørsel, som
munder ud i en kort liste med de vigtigste punkter, der skal
huskes.
3. Anden uges kørsel
Chaufførerne kører igen på sin(e) sædvanlige rute(r)/område(r), og
det elektroniske udstyr opsamler fortsat data om kørselsmønstret
indeholdende oplysninger om brændstofforbrug og styrke/antal af
G-påvirkninger.
4. Sidste 0,5 dags undervisning
Kørselsmønstret i de to uger bliver sammenlignet, og deltagerne
modtager vejledning i hvordan de evt. kan gøre det bedre fremover.
Deltagerne sendes hjem med ønsket om, at vi alle fremover bestræber
os på at bruge mindre brændstof, og med en lille oversigt
indeholdende hovedpunkterne i energiøkonomisk og defensiv kørsel, i
fx plastlamineret form, så det kan holde i lang tid.
Kursernes målbeskrivelser kan hentes her på TURs hjemmeside under
henholdsvis
Personberfordring med taxi og
Personbefordring med bybus og rutebil
Spørgsmål angående de to nye AMU-mål kan rettes til
uddannelseskonsulent Preben Mandrup på prm@tur.dk. Spørgsmål til den
bagvedliggende analyse kan rettes til konsulent Jes-Peter Nielsen
jpn@turforlag.dk.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925