Buschauffører er netop blevet faglærte via Meritvejen

11. december 2012

6 buschauffører fra De grønne Busser I/S i Hinnerup er netop blevet faglærte med speciale i bybus- og rutebilkørsel. Det er sket via Meritvejen på Aarhus Tech.

De grønne Busser I/S i Hinnerup har tilbudt deres godt 100 buschauffører en uddannelse som faglærte buschauffører efter meritvejsmodellen. 30 chauffører er i gang med uddannelsen, hvoraf de første 6 chauffører netop har fået svendebrevet i hus.

Fakta om Meritvejen
Meritvejen er den direkte vej til at blive faglært og få svendebrev for erfarne chauffører og andre ansatte i transportbranchen. For at gå på Meritvejen skal man:

  • Være fyldt 25 år
  • Have mindst 4 års erfaring fra branchen
  • Indgå en lærekontrakt med en virksomhed


Når man går på Meritvejen følger man et uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkeltes erfaringer. Det betyder, at man som erfaren transportmedarbejder ikke skal i skole for at lære noget, man allerede kan i forvejen. Til gengæld skal man på skole for at lære nyt om branchen og lære, hvordan man udfører en række nye opgaver samtidig med, at man bliver opdateret med den nyeste viden, love og regler.

> Læs mere om meritvejen her.


-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag