Vejledninger til taxi uddannelserne

27. januar 2012

Ny vejledende undervisningsplan for taxiuddannelserne på tur.dk.

En ny bekendtgørelse på taxiområdet trådte i kraft 1. januar 2012 og i denne forbindelse blev uddannelsesmålene på taxiområdet revideret. TUR har nu udviklet nye vejledninger til taxiuddannelserne, som ligger tilgængelige på tur.dk.

Vejledningerne blev fremlagt og bearbejdet af 27 taxi faglærere på faglærerkurset "Ny taxibekendtgørelse" d. 4. januar, som blev afholdt af kursusleder Heinrich Mortensen, der har mange års erfaring med undervisning og udvikling i taxiområdet.

På kurset blev det blandt andet diskuteret, hvorvidt det er obligatorisk at sende deltagerne på køreteknisk kursus. TUR vil gerne påpege, at denne del er obligatorisk, idet der indgår tillægstakst for brug af køreteknisk anlæg på uddannelsen Personbefordring med taxi.

Resultatet af udviklingsarbejdet er nu tilgængelig på TURs hjemmeside, og består af følgende vejledninger:

  • Vejledende undervisningsplan for Personbefordring med taxi
  • Bilag 1: Vejledende timefordeling til Personbefordring med taxi
  • Bilag 2: Vejledende plan for IKV til Personbefordring med taxi

Vejledningerne ligger under et nyt menupunkt "Vejledning til Taxi " i skolernes rum på tur.dk.
Gå direkte dertil >Klik her


- TUR



facebook twitter