Introduktionskursus i Lean den 18. - 19. juni

6. juni 2012

Den 18.- 19. juni afholder TUR et introduktionskursus i de grundlæggende begreber og teorier omkring Lean.

Faglærerkurset "Lean Grundbegreber" afholdes på Holte Faaborg Fjord og er et to-dages kursus, der henvender sig til alle, der underviser inden for TURs områder, herunder både AMU og EUD.

Kurset er især relevant, idet mange offentlige og private virksomheder inden for både produktion, handel og service enten er i gang med at indføre - eller har aktuelle planer om at indføre - såkaldt "Lean produktion".

På introduktionskurset får deltagerne en gennemgang af de grundlæggende begreber og teorier i Lean og vil lære, hvordan de centrale metoder i Lean kan bringes ind i virksomhedernes arbejdsprocesser.

Hvad er Lean?

"Lean produktion", eller bare "Lean", er en forretningsfilosofi som med afsæt i en række kendte og velafprøvede styringsmodeller, har vist sig at være særdeles effektiv til at optimere processer og forretningsgange i virksomheder. Populært sagt er Lean et sammenkog af logistikstyring og kvalitetsstyring tilsat en god portion sund fornuft og gammeldags købmandskab.

Inden for faglitteraturen findes der utallige eksempler på, at virksomheder har opnået store effektiviseringer ved indførelse af Lean, hvilket naturligt har medført den store interesse for begrebet. Der udbydes således en række uddannelser (i AMU programmet), som anvendes i stor stil i forbindelse med at virksomhederne indfører Lean. Det er derfor et begreb, som uden tvivl vil vinde endnu mere indpas inden for alle brancher - herunder inden for TURs områder.

Læs mere og tilmeld dig
Kurset kræver ingen forudgående erfaring med Lean og er relevant for alle, der underviser inden for TURs område.

Læs mere om kurset og tilmeld dig her: >Klik her


- TUR



facebook twitter