EU-kvalifikationsbevis målrettet kølevognschauffører

24. maj 2012

På AMU-Vest kan man som det eneste sted i landet få den lovpligtige efteruddannelse for chauffører kombineret med den nyeste viden om transport af fødevarer i kølevogne.

Alle chauffører skal hvert femte år på fem dages lovpligtig efteruddannelse. For tre af dagene er emnerne obligatorisk fastlagt, mens der for to af dagene er valgfrihed. For de chauffører, der til dagligt arbejder med transport af fødevarer, har AMU-Vest tilrettelagt et skræddersyet forløb, der kombinerer det obligatoriske forløb med den nyeste viden inden for transport af fødevarer med kølevogn.

Kurset indeholder bl.a. virksomhedsbesøg hos KH OneStop A/S og indlæg om ansvar og forsikringer ved Henning Jollmann fra IF forsikring.  Derudover indeholder programmet emner omkring lastning, temperaturkontrol, egenkontrol, overvågning og hygiejne.

Kurset, som tidligere er udbudt med stor succes, finder sted i uge 25 på AMU-Vest i Esbjerg. For tilmelding kontakt skolen på telefon 79 14 03 22.


- TUR


 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag