Nyt speciale i lufthavsuddannelsen

5. september 2012

De første elever har allerede påbegyndt det nye speciale i lufthavnsuddannelsen, som blev indført 1. august.

TURs sekretariat har, på vegne af Brancheudvalget for lufthavnsuddannelser i TUR, ændret indholdet i speciale Rampeservice med den nye uddannelsesordning, som trådte i kraft den 1. august 2012.

Ændringen består i et skift i jobområdeafgrænsningen i specialet. Konkret bliver indholdet i specialet Rampeservice målrettet jobfunktioner, som tager deres udgangspunkt i bagagesortering. Jobfunktionerne omfatter arbejde i bagagesorteringsanlæg, opbygning af transportenheder samt transport af bagage og transportenheder til flyside. Eleverne skal lære at planlægge og udføre arbejdet i forhold til kundeønsker, materiel og arbejdskraft.

Specialet har længe været efterspurgt af branchen og det første hold elever fra SAS er allerede på skolebænken i selve specialet. Der er tale om elever, der allerede har gennemført trin 1, Transportarbejder i lufthavnen, og som derfor er startet direkte på specialet.


- TUR






facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag