Er du Danmarks bedste kranfører?

13. februar 2013

I år er det ikke kun transportlærlingene, der skal dyste om DM-pokalerne under messen i Herning. Der vil også blive afholdt indledende runder til DM for professionelle kranførere ved Transport 2013.

HMF, SAWO og Dansk Kranforening er gået sammen om at arrangere DM for kranførere, som kommer til at have to indledende runder henholdsvis ved Transport 2013 i Herning og ved transportmessen i Fredericia. Her skal der findes finalister til en finalerunde senere på året, som endnu ikke er planlagt i detaljer.

Ved DM for kranførere vil landets dygtigste kranførere dyste på hurtighed, præcision og evnen til at løse krævende løfteopgaver, hvor både HMF-kraner og Hiab-kraner fra SAWO kommer i aktion. Der skal dystes på erfaring og fingerfærdighed med de helt store kraner, og derfor er det ikke alle og enhver, der kan melde sig til - det kræver D- eller E-certifikat.

For mere information

>DM for kranførere - Transport 2013 - MCH Messecenter Herning

>DM for kranførere - Transportmessen 2013 - Fredericia

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter