Chauffører lever sundere end antaget

15. maj 2013

En ny undersøgelse af chaufførers vaner i forbindelse med blandt andet kost og motion peger på, at mange chauffører lever sundere end antaget.

Chauffører tilbringer en stor del af deres tid med at sidde ned og har ofte ikke mulighed for at vælge sund og ernæringsrigtig kost. Det er den forestilling, mange har om chaufførers livsstil. Men en ny undersøgelse peger på, at mange chauffører både tænker over, hvad de spiser og også får dyrket en del motion i løbet af ugen. 

TUC DK (Transport Uddannelses Centret) står bag undersøgelsen, hvor i alt 433 nuværende og kommende chauffører har besvaret et spørgeskema med fokus på blandt andet kost og motion. Undersøgelsen viser blandt andet, at 77 procent tænker konsekvent eller af og til over fedtindholdet i maden, 81 procent spiser kun fastfood én gang om ugen eller mindre, mens 80 procent af de adspurgte chauffører spiser mellem 1-6 stykker frugt om dagen. Derudover viser undersøgelsen også, at 60 procent dyrker motion 1-7 gange om ugen. 

Læs mere om undersøgelsen i Transport Tidende - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter