Etniske minoriteter i personbefordringsbranchen

21. marts 2013

Ny analyse sætter fokus på de barrierer, der kan reducere mulighederne for etnisk fremmede i personbefordringsbranchen. Samtidig præsenteres en række forslag til at minimere disse barrierer.

Analysen peger overordnet på, at de udfordringer, der er for, at etnisk fremmede kan fungere i rutebus-branchen, knytter sig til tre forskellige emner:

  • Sprog
  • Uddannelseskultur
  • Arbejdspladskultur

I analysen peger man på flere konkrete tiltag, der kan minimere disse barrierer. Blandt andet anbefales det, at underviserne på uddannelsesstederne i højere grad understøttes i deres arbejde og får redskaber til at arbejde med fagsprog og støttesprog i undervisningen. De skal også klædes bedre på i forhold til de pædagogiske redskaber, der kan hjælpe dem i deres arbejde med de kursister, der har vidt forskellige deltagerforudsætninger og ikke er vant til at tage ansvar for egen læring. Desuden anbefaler man, at virksomhederne i højere grad bør tage stilling til deres kommunikationskultur og overveje om den nuværende skriftlige kultur kan suppleres med andre former for kommunikation.

Analysen tager blandet afsæt i en lang række interview med repræsentanter fra rutebus-branchen, og den er udført for TUR af Niels Warring og Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Download analysen her:
Etniske minoriteter i personbefordringsbranchen 

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter