Transportspillet Cargo Dynasty er netop blevet tildelt
den internationale pris: Best Education and Learning Serious Game
2013.
Bilbao danner i disse dage rammen for "Best Video Games 2013". Her
uddeles der priser inden for to overordnede kategorier: "Best Fun
Games" og "Best Serious Games" - og det er i den sidstnævnte
kategori, at Cargo Dynasty er blevet tildelt prisen "Best Education
and Learning Serious Game 2013". Og prisen vækker stor begejstring
hos Niels Henning Holm Jørgensen, der er chefkonsulent i DI og
bestyrelsesmedlem i TSU, som er en af parterne bag Cargo
Dynasty:
- Vi er virkelig stolte af, at Cargo Dynasty er blevet tildelt
denne pris. Det er i høj grad med til at understrege, at vi har
fået udviklet et spil, der er i liga med Sim City og lignende, og
at vi hermed har et værktøj, der kan tiltrække de unge og være med
til at introducere dem for, hvad transportbranchen har at byde
på.
Best Video Games 2013 uddeler desuden priser inden for en lang
række kategorier - f.eks.: "Best PlayStation 3 Video Games", "Best
Xbox 360 Video Games" og "Best Wii U Video Games". Læs mere om
priserne - klik her.
Om Cargo Dynasty
Cargo Dynasty er et transportspil, hvor man blandt andet skal
opbygge sin egen transportvirksomhed - gennem spillet får man
indsigt i, hvor alsidigt, udfordrende og spændende et job inden for
transportbranchen kan være. Spillet er udviklet af TUR Forlag i
samarbejde med TSU. Læs mere om Cargo Dynasty - klik her.
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925