Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i
teksten", der sætter fokus på, hvordan teknologien kan hjælpe
ordblinde med at læse og skrive.
Kampagnen "Videre i teksten" har hjemmesiden
viderenu.info, hvor man blandt andet kan læse, at over en million
danskere har så store læse- og skrivevanskeligheder, at det skaber
problemer for dem på jobbet og i fritiden. Der findes imidlertid en
række it-værktøjer, der kan hjælpe svage læsere og ordblinde til at
klare sig bedre i hverdagen. Disse værktøjer bliver præsenteret på
hjemmesiden, hvor man også kan se videoer med ordblinde, der
fortæller, hvordan de har haft glæde af disse it-værktøjer, som har
hjulpet dem med at læse og skrive. F.eks. lufthavnsoperatøren Tommy
Svensson, der som 40-årig for alvor kom i gang med
ordblindeundervisning. En helt ny verden åbnede sig for ham, og han
fik sit svendebrev som 58-årig.
Besøg kampagnens hjemmeside - viderenu.info
-TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925