AMU Nordjylland inviterer til transportseminar

30. september 2013

Miljø og sikkerhed kommer i fokus, når AMU Nordjylland afholder transportseminar for vognmænd og chauffører.

Transportseminaret finder sted lørdag den 9. november fra kl. 9.00 - 14-00. Programmet for dagen byder på en lang række spændende oplæg:

  • Nyeste teknologi for at fremme sikkerhed ved kørsel v/Stiholt Nord
  • Nyeste teknologi for at mindske miljøbelastningen ved kørsel v/Volvo Danmark
  • Chauffør overvågningssystemet SIRIUS v/AMU Nordjylland med flere
  • Distraktion (brug af mobiltelefon, læsning m.v.) under kørsel som element i trafiksikkerheden v/Thomas Troglauer, Trafikpsykolog, freelancekonsulent, TUR
  • Introduktion til Rigspolitiets Tungtvognssektion i Nordjylland v/Lars Eriksen, chef for sektionens nordjyske afdeling

Derudover vil der være mulighed for at overvære en masse spændende aktiviteter, blandt andet:

  • Demonstration og prøvekørsel af AMU Nordjyllands avancerede simulator
  • Fremvisning af nyeste biler fra Scania og Volvo
  • Demonstration af ny teknologi i hybridbusser
  • Demonstration af SKAT's mobilscanner til at finde smuglergods

Det er gratis at deltage og tilmelding sker via amunordjylland.dk.

Læs mere i invitationen fra AMU Nordjylland - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter