Transporterhvervets uddannelser på amukurs.dk

8. januar 2013

Industriens Uddannelser har haft stor succes med uddannelsesportalen amukurs.dk. Snart kan brugerne også melde sig til transportkurser via siden.

Industriens Uddannelser lancerede amukurs.dk i juni og har oplevet stor interesse for siden. Næsten 200.000 har besøgt siden, og af dem har hele 25.000 brugt amukurs.dk til at tilmelde sig AMU-kurser inden for produktionsindustrien. I løbet af foråret lanceres en udvidet version af amukurs.dk, der bl.a. byder på transporterhvervets uddannelser. I TUR ser man frem til at blive en del af amukurs.dk:

- Vi er meget glade for, at det snart bliver muligt via amukurs.dk at få overblik over og tilmelde sig transporterhvervets AMU-kurser. Amukurs.dk gør kurserne meget let tilgængelige, og det kræver kun et par klik at finde information om og tilmelde sig kurserne. Det er meget brugervenligt, fortæller TURs sekretariatschef Hans Christiansen.   

Kort om amukurs.dk
Amukurs.dk er udviklet med brugeren helt i centrum. Det er nemt og enkelt at finde frem til lige det kursus, man mangler. Samtidig kan man hurtigt finde frem til, hvor og hvornår kurset bliver afholdt og tilmelde sig direkte via amukurs.dk. Derudover kan man samle, de kurser, man finder frem til, i en kursuskalender, som er lige til at printe ud og f.eks. hænge op på arbejdspladsen.

>Besøg amukurs.dk.

-TUR

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag