Årets Transportvirksomhed 2013

4. juni 2013

HLS Fragt A/S fra Slagelse er netop blevet kåret som Årets Transportvirksomhed 2013.

DTLs generalforsamling den 25. maj 2013 lagde rammerne for kåringen af Årets Transportvirksomhed. I år løb vognmand Jens-Ole Larsen, der står i spidsen for HLS Fragt A/S i Slagelse, af med sejren. 

HLS Fragt A/S er kendt for at yde en stor indsats i forhold til socialt arbejde, og når man spørger Jens-Ole Larsen, hvorfor de vandt, så er han ikke i tvivl om, at det i høj grad er firmaets sociale profil, der resulterede i kåringen.

- Vores ansatte gør det rigtig godt, og de er virkelig gode til at integrere alle - også dem, der har det svært. Vi kan mærke, at vi hjælper, og det giver mig stor personlig glæde. Det er dejligt at hjælpe nogen videre, fortæller Jens-Ole Larsen, der også kan fortælle at ca. seks arbejdspladser løbende står til rådighed for lidt mere svage arbejdstagere, som områdets jobcentre kan henvise til.

Derudover har man hos HLS Fragt meget fokus på uddannelse, og der er dermed flere af virksomhedens 75 medarbejdere, som løbende er under uddannelse. Man har således både voksne og unge lærlinge som en fast del af medarbejderstaben.  

Om HLS Fragt
HLS Fragt er en del af Danske Fragtmænd og er arbejdsplads for ca. 75 medarbejdere. Virksomheden råder over 50 lastbiler samt 45 trailere og har terminaler i Slagelse, Kalundborg og Holbæk. Virksomheden har desuden eget værksted.

Læs mere om Årets Transportvirksomhed 2013 - klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag