2013 kommer godt fra start

21. marts 2013

Årets første praktikpladsstatistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at 2013 er kommet pænt fra start i forhold til praktikpladssituationen inden for transportområdet.

307 uddannelsesaftaler er der blevet indgået i januar 2013, mens der til sammenligning blev indgået 181 aftaler i januar 2012. Samtidig ses der en stigning i antallet af igangværende uddannelsesaftaler. I januar 2012 blev der registreret 2.359 igangværende uddannelsesaftaler, mens dette tal i januar 2013 er blevet opgjort til 2.896 uddannelsesaftaler. Det giver en stigning på 18 procent.

Derudover er antallet af praktikpladssøgende elever faldet, idet der i 2012 var 270 praktikpladssøgende elever ved udgangen af årets første måned. I år er dette tal nede på 115 elever, hvilket giver et fald på 57 procent.

I januar 2012 blev der registreret 101 elever i skolepraktikordningen inden for transportområdet. På samme tidspunkt i 2013 var antallet af elever i skolepraktik steget til 136, og det indebærer en stigning på 25 procent.

Alle tallene er trukket fra Børne- og Undervisningsministeriets databank. Se nøgletallene for TURs område >Klik her, eller se praktikpladstallene for hele EUD-området i databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside >Klik her.

-TUR

 

 

 

 

 

 

facebook twitter

Nyheder

Nyhedsbrev - udgives hver fredag