Sådan opbygger du undervisningen i ”Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører”

22. maj 2014

TUR har udarbejdet en vejledende undervisningsplan for det nye AMU-kursus ”Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører”. 

AMU-målet 47961 ”Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører”, som indeholder kendt stof for mange af skolerne, er af én dags varighed, men strækker sig over to halve dage med minimum en uge imellem.

Tanken bag kurset er, at man inddrager chaufførernes daglige kørsel i målingerne, således at de bliver evalueret og instrueret i, hvordan de kan køre mere energiøkonomisk i eget køretøj i den type kørsel de til dagligt kører. Intensionen er, at chaufførerne opsamler data fra deres daglige kørsel og medbringer disse til den første halve dags undervisning. Her arbejdes der teoretisk med pensum omkring energiøkonomisk og defensiv kørsel. Herefter kører chaufførerne minimum en uge, hvor de opsamler nye data omkring deres kørsel. På den sidste halve dag sammenholdes de to datasæt, som ideelt set afspejler en reduktion i brændstofforbruget. 

Kurset er godkendt til at tælle som en dag på den lovpligtige efteruddannelse, dog med det forbehold, at det skal kombineres med et andet 1-dags kursus for at opfylde Trafikstyrelsens krav om hele undervisningsdage på 7,4 timer. Læs mere om dette i en tidligere nyhed om kurset : Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører

For download af vejledningen - klik her: Vejledende undervisningsplan til Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører

-TUR

 

 

 

 

 

 

facebook twitter