Der er stadig et par ledige pladser til de hurtige, som ønsker at deltage i TURs faglærerkursus, der omhandler stregkoder med særligt afsæt i GS1 systemet.
TUR har i samarbejde med GS1 Denmark udviklet et kursus i stregkoder (opbygning, standarder, anvendelse mv.). Kurset er specielt målrettet for undervisere inden for lageruddannelserne på AMU og EUD.
På kurset vil hovedlinierne i GS1 Systemet blive skitseret - herunder opbygningen af GTIN (varenummer) og opbygning af forskellige stregkodetyper og hvor disse med fordel kan anvendes i logistikkæden. For eksempel vil der på kurset blive gennemgået anvendelse af GS1-128 samt vist eksempler på mærkning med stregkoder på produkter, kolli og paller. Deltagerne vil også blive klogere på, hvordan elektronisk datakommunikation (EDI) anvendes i forsyningskæden.
Farvorabel pris
Helt ekstraordinært er det muligt at tilbyde kurset til en særdeles favorabel pris, da TUR og GS1 Denmark i fællesskab har valgt at afholde de væsentligste udgifter til kurset. Det koster dermed blot 1.095 kr at deltage.
Læs mere og find link til tilmelding - klik her.
- TUR
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925